Kendte 19. juli 2021

Sofie Linde og Joakim køber nyt hus

Tv-parret Sofie Linde og Joakim Ingversen har kastet penge efter et nyt boligprojekt - denne gang på Langeland
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ting sker. Så filosofisk lyder ordene fra den 31-årige "X Factor"-vært Sofie Linde, der på Instagram har løftet sløret for et nyt, spændende boligprojekt. 

- Kære venner. Ting sker. Et hus er købt. Det har stået tomt og manglet kærlighed. Det får det masser af i disse dage, skriver hun til et af sine mange husopslag og fortsætter:

- Vi knokler, og det bliver så fedt. Jeg glæder mig til, at invitere jer med i processen snart. Her er lidt fra vores første besøg, hvor vi faldt pladask for en bunke mursten med masser af historie.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Huset har kostet parret 695.000 kroner og er beliggende i Snøde på Langeland. Der er intet mindre end 220 kvadratmeter at boltre sig på, men der er lang vej hjem, hvis man skal tro Sofie Linde og de billeder, hun har delt. 

Der skal nemlig en gennemgående renovering til, før den lille familie på fire kan tage huset i brug. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Foto: Dan Mariegaard

Sådan ser boligen ud, som Sofie og Joakim bor i til hverdag. (Foto: Dan Mariegaard) 

Det er bestemt ikke det første stykke ejendom, Sofie Linde og Joakim Ingervsen er indehavere af. Parret ejer i forvejen et nyrenoveret hus i Lyngby-Taarbæk. 

Sofie Linde melder ikke ud, hvorvidt det nye hus skal bruges som helårsbolig eller sommerhus. 

Se billeder af det nye Linde-hus her:

Sponsoreret indhold