Kendte26. august 2020

Sofie Linde er gravid

"X Factor"-dronningen Sofie Linde venter sit andet barn sammen med manden Joakim Ingversen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tre bliver snart til fire for Sofie Linde, Joakim Ingversen og deres lille datter Trine. Sofie Linde er nemlig gravid.

Det afslører "X Factor"-dronningen på scenen til Zulu Comedy Galla, hvor hun selv er vært.

Her kunne den 30-årige superstjerne lykkeligt fortælle publikum, at hun spiser for en ekstra person for tiden, samt at hun har forberedt sig grundigt til showet.

- Jeg har gjort en masse ud af det. Jeg har købt ny fin kjole. Jeg har købt hus. Jeg har lavet en baby. Arh, okay, er det ikke lidt meget at gøre ud af det? Men jeg HAR lavet en baby! Jeg er gravid. Jeg er supergravid! Jeg ER gravid!, brølede Sofie ud i Operaen i København, så hele salen jublede og klappede.

Samtidig kunne Sofie afsløre, at det er en pige, som hun nu venter sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_comedy_galla_20200572.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Sofie viste stolt sin babybule frem (Foto: Thomas Laursen)

Sofie Linde og Joakim Ingversen har som bekendt datteren Trine på to et halvt år i forvejen. Hun kan nu glæde sig til at blive storesøster.

Det skønne tv-par har af flere omgange talt åbent om, at lille Trine på et skulle have en lillesøster. Og det tidspunkt er så nu.

Sofie og Joakim blev gift tilbage i slutningen af 2017, og fra da stod frem som kærester, har danskerne elsket dem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0611.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Sofie og Joakim er elsket højt af danskerne for deres umiddelbarhed og uperfekthed på især de sociale medier (Foto: Thomas Laursen)

De seneste mange år har Sofie med stor succes været vært på "X Factor", mens Joakim har hittet med programmer som "Alle mod en" og "Hvem var det nu vi var".

Nu skal hr. Ingversen til at vænne sig til, at han for alvor kommer i undertal derhjemme, når endnu en prinsesse rykker ind på adressen.

Sponsoreret indhold