Kendte15. oktober 2023

Sofie Jo Kaufmanas afslører: Var ungdomskærester med DR-vært

Skuespillerinden Sofie Jo Kaufmanas dannede i gymnasietiden par med DR-værten Jannik Schow
Sofie Jo Kaufamas (tv) afslører en romantisk fortid med DR-vært. Her er hun fotograferet med sine kolleger Jesper Ole Feit og Julie Rudbæk. 
Sofie Jo Kaufamas (tv) afslører en romantisk fortid med DR-vært. Her er hun fotograferet med sine kolleger Jesper Ole Feit og Julie Rudbæk.
 Foto: Martin Høien

Hun er kendt for serier som ”29” og ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?”, hvor hun oftest spiller den lidt skøre kvinde.

Derudover er skuespilleren ofte med i diverse podcasts, og hun er nærmest fast husgæst i DR-podcasten ”Absolut Mathias Helt”.

I denne uges afsnit skal hun sammen med værten Mathias Helt og Jannik Schow, der er vært på P3-programmet ”Carte Blanche”, lave lydmemes for at underholde lytterne.

Men her afslører de to gæster, at de har en noget intim fortid. De var ungdomskærester, da de begge gik på musikgymnasiet Sankt Annæ i København.

I flere år dannede Sofie og Jannik (til højre på instagramopslag) par, men Sofie forklarer, at de gik fra hinanden, da hun skulle på højskole.

Jannik kommer dog med en kæk bemærkning i programmet, hvor han nævner på en person, der dog er bippet ud, og insinuerer altså, at Sofie måske også faldt for en anden person.

Men uanset hvad der skete mellem de to ungdomskærester, så er de altså på god talefod med hinanden igen og kan snildt sidde og gakke inde i et studie.

Begge parter har dog også fundet kærligheden på ny og de er også begge nybagte forældre.

Jannik Schow var i flere år et kendt ansigt på børnekanalen Ramasjang, efter han blev optaget på DRs talenthold sammen med bandt andet Camilla Boraghi.

Sponsoreret indhold