Kendte11. november 2023

Søs Fenger påkørt af bil: Aflyser koncerter

Den danske sangerinde har det efter omstændighederne godt, men bliver bedt om at tage den med ro
Søs Fenger har været involveret i et trafikuheld og spiller derfor ingen koncerter denne weekend. 
Søs Fenger har været involveret i et trafikuheld og spiller derfor ingen koncerter denne weekend.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke mulighed for at skråle med på velkendte hits som ”Du er” og ”Holder øje med dig” i denne weekend.

For kvinden bag de velkendte sange, Søs Fenger, har været involveret i et trafikuheld, hvilket betyder at to planlagte koncerter denne weekend ikke bliver spillet.

Der er tale om en koncert lørdag aften i Ishøj, som ikke kommer til at blive spillet. Også fredagens koncert i Køge blev aflyst.

– Søs har været involveret i et trafikuheld og blevet påkørt af en bil. Søs har det efter omstændighederne godt, men lægen har bedt hende om at restituere samt hvile de kommende dage, står der på musikerens Facebook-profil.

Der arbejdes allerede nu på at finde nye datoer til erstatningskoncerter.

Billetkøbere vil få direkte besked med flere informationer fra dét sted hvor billetter er købt, oplyses det.

Det var i slutningen af oktober, at Fenger begyndte sin efterårstur, der begyndte i Holbæk og tager hende rundt i det meste af landet.

Setuppet bliver beskrevet som ”smukke og stemningsfulde koncerter”, men de er altså for en stund sat i bero.

Sponsoreret indhold