Kendte16. maj 2023

Søren Vester stopper i ”I hus til halsen”: Her er forklaringen

Når 12. sæson af boligprogrammet ”I hus til halsen” løber over skærmen er det uden Søren Vester. Nu forklarer han hvorfor
Søren Vester er fortid i "I hus til halsen". Nu vil han tilbringe mere tid sammen med sin hustru og to børn. 
Søren Vester er fortid i "I hus til halsen". Nu vil han tilbringe mere tid sammen med sin hustru og to børn.
 Foto: Hanne Juul

Tidligere på måneden kom det frem, at Søren Vester har lavet sit sidste afsnit af DR’s populære boligprogram ”I hus til halsen”.

I et interview med BILLED-BLADET forklarer han, at beslutningen om at stoppe efter syv sæsoner har været et år undervejs.

Årsagen til hans exit skal findes i for meget arbejde på samme tid. For når han laver sit haveprogram, ligger det lige oven i ”I hus til halsen”-optagelserne, så de seneste to år har han arbejdet i døgndrift.

- Det kan man gøre et stykke tid, men til sidst bliver man nødt til at sadle om, siger han til ugebladet og fortsætter:

- Når man laver ”I hus til halsen”, er man 100 pct. på. Man er væk en uge ad gangen, og det har altså nogle omkostninger i forhold til familien og det lokale foreningsliv, som jeg er en del af.

Det er en fælles familiebeslutning, at Søren vinker farvel til programmet, men stod det til hans kone, kunne hans sagtens have nappet et par sæsoner mere.

- Det er mere mig selv, der gerne vil være hjemme og hygge, når børnene kommer hjem fra skole, lyder det fra Søren Vester, som nu bliver erstattet af Kalle Thesbjerg.

Søren Vester er gift med Dorthe, som han har sønnerne Holger på 16 og Sigurd på 13 år med.

Sponsoreret indhold