Søren Torpegaard Lund hylder hemmelig kæreste: - Han betyder alt
LÆS OGSÅ: Søren Torpegaard Lund vinder Dansk Melodi Grand Prix 2026
Søren Torpegaard Lund har tidligere været meget tilbageholdende med at dele detaljer om sit privatliv.
Men i sejrsøjeblikket valgte han at rette en særlig tak til manden, der har stået ved hans side gennem hele forløbet.
- Tak til min kæreste, Simon, lød det oppe fra scenen.

Efter sejren lagde Søren ikke skjul på, hvor stor en betydning Simon Fichman har haft for ham – både professionelt og personligt.
Nu fortæller Søren til SE og HØR, at Simon har gjort det muligt for ham at stå på scenen og give sig fuldt ud.
- Skal du have mig til at græde igen? Han betyder alt for mig. Han er fundamentet som er derhjemme, fortæller Søren Torpegaard Lund til SE og HØR og tilføjer, at de deler en fælles passion for musik.
Lige inden Søren skulle på scenen for første gang, fik han øje på kæresten, og så var han ellers klar til at give den gas foran publikum.
Da Torpegaard senere blev kåret som vinder, løb kæresten op på scenen og gav ham et smækkys.

Se interviewet øverst i artiklen.