Kendte22. januar 2024

Soeren Le Schmidt afslører: Sådan går det med øjet

Soeren Le Schmidt har haft store problemer med det ene øje. Nu går det heldigvis bedre
Soeren Le Schmidt har kæmpet med synet på det ene øje siden efteråret. 
Soeren Le Schmidt har kæmpet med synet på det ene øje siden efteråret.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt har mistet synet på det ene øje: Må muligvis aflyse tronskifte-dækning

De seneste måneder har kendisdesigneren Soeren Le Schmidt kæmpet med synet på det ene øje, men nu lysner det heldigvis – sådan helt bogstavelig talt.

For nu er synet endelig begyndt at vende tilbage, fortæller han til SE og HØR.

– Øjet har det bedre. Jeg var så bange for, at jeg ikke kom til at se igen. Jeg nåede at blive helt ked af det over det, men det går bedre, og jeg kan se nogenlunde, siger designeren til SE og HØR.

Det var i efteråret – kort inde i sit ”Vild med dans”-forløb – at 35-årige Soeren Le Schmidt kom galt afsted med sit ene øje.

Under et spaophold kom hans hustru ved et uheld til at ramme ham i øjet med sin ring – og det resulterede i en flækket hornhinde.

I december virkede det til, at der var bedring med øjet, men kort efter begyndte synet igen at forsvinde. Og det fik altså kendisdesigneren til at frygte, at synet aldrig ville vende tilbage.

– Men det går den helt rigtige vej, siger Soeren Le Schmidt til SE og HØR.

Sponsoreret indhold