Kendte4. maj 2020

Søren Brostrøms kærestesorg: Han ville ikke have mig

Den nu landskendte direktør for Sundhedsstyrelsen åbner op om sit kærlighedsliv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_brostroem_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Pressemøde efter pressemøde har Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, fortalt danskerne om coronasituationen.

I R4DIO's podcast "Det sidste måltid" fortæller den 54-årige direktør dog om noget helt andet - sit kærlighedsliv.

I programmet skriver gæsten sammen med værten Lærke Kløvedal sin egen nekrolog, og til slut i programmet falder snakken på kærlighed, hvor Brostrøm virkelig åbner op:

- Jeg formåede ikke at holde på manden i mit liv, fortæller han og tilføjer:

- Han ville ikke have mig. Det er mange år siden nu. Det blev jeg ked af.

Søren Brostrøm, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik, afslører også, at han mener, han er for gammel til at få børn:

- Jeg fungerer fint kropsligt og åndeligt, men når jeg skal ud af sengen om morgenen, så er jeg mere stivbenet, end jeg var for 10 år siden, indrømmer han og tilføjer, at han ikke har opgivet jagten på drømmemanden.

Sponsoreret indhold