Sødere end kronprinsparrets? Det Hvide Hus får også ny hund
For få dage siden kunne den danske kongefamilie afsløre, at de for seks uger siden var blevet et par familiemedlemmer rigere.
Familiens border collie, Grace, havde nemlig fået hvalpe.
Det viste kongehuset stolt frem på sin Instagram-profil, og den finte er der muligvis blevet skævet til fra vest.
For i USA har Det Hvide Hus mandag lavet fuldstændig samme finte.
Her er familien Biden ligeledes blevet et familiemedlem rigere, og også her er der tale om en hvalp - dog en schæferhund - som vises frem på det sociale medie.
Velkommen, Commander
På pæsidentens offielle Instagram-profil, der går under navnet "Potus" (President of the United States), har præsidentfamilien delt et billede af en hundehvalpen.
Teksten til billdet lyder "Welcome to the White House, Commander".
Artiklen fortsætter under opslaget
Uden hund siden juni
Joe Biden og hans hustru har været uden hund siden juni, hvor familiens 13-årige Schæferhund, Champ, døde.
Få måneder forinden mistede præsidenten også sin anden schæferhund, Major, da den måtte flytte ud af verdens mest magtfulde bolig efter to bide-episoder.
Men nu er der altså en ny schæfer i byen. Commander er født 1. september og var en gave fra præsidentens bror James Biden.
Præsidentfamilien har sammen med billedet også postet en lille video, hvor den aldrende præsident ses lege med sin nye ven.