Kendte18. oktober 2022

Søde bryllupsrygter: Skal Rebel Wilson giftes?

Der er ingen tvivl om, at "Pitch Perfect"-skuespiller Rebel Wilson er forelsket til op over begge ører
Skuespillerinde Rebel Wilson klædt i sort – og diamantring.
Skuespillerinde Rebel Wilson klædt i sort – og diamantring.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

– Jeg troede, jeg ledte efter en Disney-prins, men måske var det, jeg hele tiden havde brug for, en Disney-prinsesse.

Sådan lød ordene fra den 42-årige skuespillerinde, da hun i begyndelsen af juni afslørede, at hun ikke længere er ledig på singlemarkedet – og således delte et foto af sig selv sammen med sin udkårne Ramona.

Selv om det ikke er mange måneder siden, at de to turtelduer afslørede deres kærlighed, så går der allerede nu søde rygter om et kommende bryllup mellem de to.

I hvert fald blev Rebel Wilson først i et opslag på Instagram, og senere på den røde løber til Academy Museum Gala, spottet med en enorm diamantring.

Og flere rygterne lyder nu på, at det forelskede par skal giftes. Det skriver blandt andre amerikanske Hollywoodlife.

Rebel Wilson gjorde intet for at skjule sin nye ring, da hun i weekenden deltog i Acadamy Museum Gala.
Rebel Wilson gjorde intet for at skjule sin nye ring, da hun i weekenden deltog i Acadamy Museum Gala.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Rebel Wilsons nye kærlighed, Ramona Agruma, er tøj- og smykkedesigner og indehaver af Lemon Ve Limon.

Parret melder ikke noget om, hvor længe de har været sammen, men de to blev spottet sammen i Los Angeles i forbindelse med Super Bowl i februar, og i marts smuttede parret til Cabo for at fejre Rebels fødselsdag sammen med en gruppe venner.

Sponsoreret indhold