Kendte 4. august

Sød Jason Momoa-video går viralt: Hvad laver han dog her?

Filmstjernen overraskede alle, da han pludselig begyndte at dele vandflasker ud på flytur
Her deler Jason Momoa vandflasker ud til de øvrige passagerer.

Her deler Jason Momoa vandflasker ud til de øvrige passagerer.

Foto: Screenshot/TikTok

Det kan godt være, at han er kendt filmstjerne, som efter sigende har sig en formue på omkring 25 millioner svimlende dollars, men det betyder ikke, at Jason Momoa ikke også kan tage en for holdet.

Og det må man i den grad sige, han gjorde, da han for nylig var ude at flyve.

Selvom den 43-årige skuespiller nemt kunne have råd til at flyve på privatfly, hvor han kunne blive serviceret i hoved og r**, så valgte han at flyve med det kommercielle flyselskab Hawaiian Airlines.

Og her satte han sig ikke engang tilbage og nød flyveturen, men valgte i stedet at bruge tiden på at servicere de andre rejsende.

En video, som er gået viralt på TikTok, viser således, hvordan "Aquaman"-stjernen går rundt og deler vandflasker ud til højre og venstre på flyet, som en sand steward ville gøre det.

Bag øret har Jason Momoa en lille lyserød blomst, mens han storsmiler til alle.

Se den søde video herunder (artiklen fortsætter under videoen):

Ifølge People Magazine fandt episoden sted forleden på en rejse fra Los Angeles til Hawaii, hvor Jason Momoa er født.

Videoen på TikTok er taget af en kvinde, der var om bord på flyet, og den har i skrivende stund over fem millioner visninger.

Jason Momoa har også selv delt et opslag om flyvetyren, og her viser det sig, at der er en god forklaring på hjælpsomheden.

Her forklarer han nemlig, at vandflaskerne, han delte ud, var hans eget mærke, Mananalu.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Flaskerne er lavet af aluminium og er miljøvenlige.

- Tak til Hawaiian Airlines for at give mig og mit hold dette øjeblik. Det er en drøm, der er kommet til at virkelighed, skriver han i opslaget.

- For hver flaske Mananalu, der bliver solgt, fjerner vi en plastikflaske fra havet. Vi har allerede fjernet tre millioner plastikflasker fra havet i år. Stop aldrig med at forsøge at redde vores smukke planet.

Se opslaget herunder:

Sponsoreret indhold