Kendte28. februar 2020

Sød afsløring: David Beckham har gemt minde fra første møde med Victoria

Bold-charmøren afslører, at han har gemt en souvenir fra den dag, han bad om Victorias telefonnummer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_1291223ai.jpg
 Foto: MEGA

David Beckham, 44, og Victoria Beckham, 45, har været gift i over 20 år, og det er der måske en god grund til.

Da den tidligere fodboldspiller gæstede "The Tonight Show" med Jimmy Fallon som vært, afslørede David Beckham noget virkelig romantisk: Han har gennem flere årtier holdt fast i en souvenir for at mindes den dag, han mødte sin hustru.

Beckham fortæller til Jimmy Fallon, at han første gang så Victoria - eller Posh Spice, som hun også var kendt som dengang - da hun sad på tilskuerrækkerne til en af hans kampe, da han spillede i Manchester United.

- Vi kendte selvfølgelig til Spice Girls, for de var ret store dengang, og jeg var lige ved at finde mig på plads hos Manchester United, genkalder han.

Boldjongløren fortæller, at han kun så Posh den dag, men han fik ikke mulighed for at tale med hende. Men da hun ugen efter igen var i Manchester for at se endnu en kamp, greb han chancen:

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_10107639m.jpg
 Foto: MEGA

David Beckham er i dag far til fire. Foto: MEGA

- Hun havde fået et par drinks, så jeg tænkte: "Hvorfor ikke?". Jeg ville forsøge at få hendes telefonnummer, fortæller han.

- Vi talte sammen i en times tid i spillerloungen. Og hun havde faktisk taget toget til Machester den dag, så hun skrev sit nummer ned på sin togbillet. Den har jeg stadig, røber David Beckham og afslører, at han altså mødte sin fremtidige kone, inden der var noget, der hed Facebook og Instagram.

- Og her er I så 20 år senere, konstaterede Jimmy Fallon, efter publikum havde sukket over den søde historie.

- 20 år og fire børn senere, slog Beckham fast og henviser til, at han sammen med Victoria har børnene Brooklyn på 20, Romeo på 17, Cruz på 15 og Harper på otte.

Sponsoreret indhold