
Sød afsløring: Anne Louise Hassing tager næste skridt med kæresten Ulrik Branner

LÆS OGSÅ: Sådan fandt hun kærligheden
Anne Louise Hassing og kæresten Ulrik Branner er klar til at rykke et skridt tættere på hinanden, men ikke helt ind under samme tag endnu.
Den populære "Badehotellet"-stjerne og hendes lægekæreste har nemlig valgt at holde jul sammen i år, afslørede hun for kort tid siden på den røde løber under prisuddelingen Isbjørnen.
Og det bliver ikke hvor som helst. De to forelskede turtelduer skal fejre højtiden på Frederiksberg.
- Det skal parforholdet kunne holde til, erkender hun ærligt og med et stort smil, men understreger, at der fortsat ikke er fælles postkasse i farvandet.

Men selv de stadig bor hver for sig, tyder meget på, at forholdet mellem Anne Louise og Ulrik bliver mere og mere seriøst. Allerede i august afslørede hun, hvordan kærligheden blomstrede mellem dem efter et tilfældigt møde sidste år.
- På Bornholm sidste år. Sådan helt normalt på en bar, fortalte hun, da parret sammen dukkede op til SVEND Prisen i Svendborg tidligere i år.
Og det er ikke kun kærlighed ved første blik, der har holdt parret sammen siden. Ifølge Hassing var det nemlig mere end bare udseendet, der tiltrak hende:
- Vi snakkede godt sammen, og der var god kemi, har hun tidligere sagt.
Selvom de endnu ikke deler adresse, er der håb om mere.
- Det er der planer om på et tidspunkt. Men vi er jo stadig lidt nye, så vi tager det stille og roligt.
