Kendte22. februar 2019

21 år siden gennembrud: S.O.A.P. hitter igen

S.O.A.P.'s gennembrudshit "This Is How We Party" har fået en uventet renæssance
https://imgix.seoghoer.dk/s.o.a.p.jpg
 (Foto: Aller Media)

Søstrene Heidi og Saseline Sørensen bragede i 1998 gennem lydmuren, da de som duoen S.O.A.P. hittede med "This Is How We Party".

Og nu - 21 år senere - er hitsangen igen aktuel. Dog er det ikke de dansk-malaysiske søstre, der denne gang lægger stemmebånd til hittet.

Den svenske popduo Icona Pop har sammen med den hollandske DJ R3HAB lavet en cover-version af "This Is How We Party", og den er allerede afspillet over 10 mio. gange på Spotify og YouTube.

Lyt til Icona Pop og R3HAB's version af "This Is How We Party" herunder:

Hitsangens renæssance kommer bag på Saszeline Dreyer, men glæder også:

- Da jeg hørte den, lignede jeg ét stort spørgsmålstegn: "Hvem er det, hvorfor det, hvad sker der?". Men jeg synes, det er så sejt! Pludselig har man fået lov at være en del af noget historie, uden man selv er herre over det, fortæller den ene halvdel af S.O.A.P. til dr.dk.

Sangen er skrevet af Claus Christensen, Holger Lagerfeldt og Remee, og førstnævnte er glad for, at sangen stadig holder 21 år senere.

Dog hæfter han sig også ved, at sangteksten er ændret en smule:

- I 90'erne var det manden, der skulle være i centrum, og kvinder skulle bare se godt ud og have store bryster. Det var den måde, man skrev sange på. Så teksten dengang lød: "I cannot get enough of you" (jeg kan ikke få nok af dig, red), fortæller Claus Christensen til dr.dk.

- Det har de ændret til: "You cannot get enough of me" (du kan ikke få nok af mig, red.). Det er megafedt! Tidsånden har ændret sig, og der er sket rigtig meget på de 20 år. Kvinderne kan sagtens hylde sig selv nu. Det er så vigtigt, lyder det yderligere fra sangskriveren.

Du kan skyde fredagen i gang med at lytte til den originale version af "This Is How We Party" herunder:

Sponsoreret indhold