Kendte19. juli 2022

Smukfest bekræfter: Justin Bieber kommer

Endelig er der særdeles gode nyheder – den canadiske popsensation lægger vejen forbi Skanderborg, efter flere aflysninger.
Fantastisk nyt: Justin Bieber når at blive klar til at optræde på dansk jord om to uger
Fantastisk nyt: Justin Bieber når at blive klar til at optræde på dansk jord om to uger
 Foto: MEGA

Nu kan festivalgæster - der går glæder sig til musik og fest i Bøgeskoven fra den 3. august - godt ånde lettet op.

Et af festivalens hovednavne, den 28-årige Justin Bieber - har meldt sin endelige deltagelse.

Det skriver Smukfest på deres sociale medier.

Starter turné i Italien

– Vi skulle hilse fra Justin Bieber og sige, at han starter sin turné i Italien som planlagt den 31. juli og dermed selvfølgelig også kommer og fester med os i Skanderborg onsdag den 3. august. Det er vi bare så glade for, skriver festivalen, der afslutter opslagets tekst med allerede at synge med på et af Biebers helt store bangers - "Baby, baby, baby, oooh!"

Efter beskeden fra Smukfest må man altså kunne konkludere, at popstjernen igen er ovenpå, efter han i midten af sidste måned pludselig blev ramt af en yderst mystisk ansigtslammelse.

Den pludselige sygdom hedder Ramsay Hunt Syndrom, og det påvirkede hele den ene halvdel af Justins ansigt, hvilket fik ham til at aflyse talrige koncerter.

– Jeg ville lige opdatere jer på, hvad der sker i øjeblikket. Som I nok kan se på mit ansigt, så har jeg det her syndrom, som hedder Ramsay Hunt Syndrom. Det kommer af en virus, der angriber nerverne i mit øre og ansigt. Det har lammet mit ansigt, siger han og fortsætter:

– Som I kan se, kan jeg ikke blinke med det her øje, jeg kan ikke smile i denne side af ansigtet, og jeg kan ikke bevæge det her næsebor.

Helt frem til i dag har Smukfest holdt billetholderne hen, da der stadig var usikkerhed om Biebers helbred.

Men nu er den gode nyhed om "Peaches"-hitmagerens ankomst til det jyske om lidt over to uger altså endelig kommet.

Justin Bieber-koncerten finder sted på Bøgescenen onsdag den 3. august klokken 23.45.

Sponsoreret indhold