Smukfest afslører KÆMPE hovednavn

Foto: MEGA

Det kan godt være, at corona spøger i kulissen, men det er tilsyneladende ikke noget, der får bookerne på Smukfest til at hvile på laurbærene.

Torsdag kan festivalen afsløre, at de har booket ingen ringere end den verdenskendte dj og producer David Guetta som hovednavn.

Det skriver Smukfest i en pressemeddelelse.

Det er ikke første gang, at den franske stjerne-dj aflægger et besøg i Bøgeskoven, der optrådte på festivalen i 2012.

Offentliggørelsen af David Guetta kommer i kølvandet på, at festivalen i sidste uge måtte afskrive Lionel Ritchie og Herbie Hancock fra plakaten, fordi de aflyste på grund af corona.

- Vi oplever mange artister, der ser gode muligheder i sommeren 2021, og det giver os en stærk tro på at kunne præsentere et program med lige så stor variation, som vores gæster forventer, lyder det håbefuldt fra booker Mikkel Xavier.

Smukfest bliver holdt 4.-8. august 2021.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close