Kendte 2. februar 2015

Smugkig allerede i morgen: Skal du have penge tilbage i Skat?

Skat er ’klar’ til mega-kø og nysgerrige danskere
Af af
Skat er ’klar’ til mega-kø og nysgerrige danskere
Skat er ’klar’ til mega-kø og nysgerrige danskere
Foto: AOP



Er du mon én af de heldige, der skal have penge tilbage? Eller skal du betale restskat for skatteåret 2014?

Ja... allerede fra i morgen, tirsdag, kan du komme svaret ét skridt nærmere.

For Skat begynder tirsdag at lægge rådata ind i danskernes skattemapper for skatteåret 2014 - og dermed får du mulighed for at lave en vejledende beregning på Skats hjemmeside, der viser, om du skal have eller af med penge.

Skat forventer allerede nu, at hjemmesiden vil blive yderst presset på grund af nysgerrige danskere, så det er med at væbne sig med tålmodighed, hvis du vælger at klikke ind på Skats hjemmeside i morgen:

- Vi er godt klar over, at det vækker stor interesse hos alle kunder, og vi er i Skat udfordret af, at vi henvender os til 4,8 millioner borgere på en gang. Så det er klart, at presset er kæmpestort. Når presset er rigtigt stort på vores hjemmeside, fortæller køfunktionen, hvilket nummer man er i køen, og så står der præcis, hvor lang ventetiden er, siger Richard Hanlov til BT.

For at smugkigge på din skat og lave beregningen skal du bruge de data, som Skat lægger ind på din TastSelv-funktion. Dataene er blandt andre de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet om arbejdsmarkedsbidrag og din a-skat, ligesom det er informationer om dine renteindtægter- og udgifter samt pensionsindbetalinger.

Dog er det vigtigt at huske på, at Skat løbende kan rette data til, så derfor er der kun tale om et vejledende billede af årsopgørelsen.

Den 9. marts er den 'officielle' dag, hvor alle får svar på, om de skal have penge tilbage eller ej. Her får alle danskere nemlig adgang til at tjekke årsopgørelsen på Skat.dk.

Er du én af de heldige, der skal have penge tilbage, bliver pengene indsat på din Nemkonto 7. april.

Sponsoreret indhold