Kendte17. november 2021

Slut med sliders: Kendt burgerkæde konkurs

Hvis du var vild med de små miniburgere, der er blevet langet over disken hos Sliders siden 2014, så kan du godt begynde at finde lommetørklædet frem til øjnene
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den velkendte burgerrestaurant Sliders, der er beliggende med henholdsvis en restaurant på Nørrebro og en på Vesterbro, er erklæret konkurs.

Det skriver Børsen.

De små miniburgere har ellers været ganske populære, siden kæden åbnede deres første biks på hjørnet ved Dronning Louises bro på Nørrebro i 2014. Men coronapandemien har været hård for branchen.

Dette til trods for, at der altså er flere kendte navne på indehavelisten af kæden. Herunder Lukas Graham-bassisten Magnus Larsson og Powers topchef, Jesper Boysen.

Men pengene er alligevel sluppet op.

Drømmer om hurtigt salg

Derfor håber kædens ejere og kurator, Preben Jakobsen også, at de satser på at få solgt deres to bikse hurtigst muligt.

- Vi har lavet en købsopfordring til forskellige aktører i markedet. Vi afventer lige nu, at der kommer nogle tilbud. Vi vil helst forsøge en samlet virksomhedsoverdragelse, hvor flest mulige medarbejdere går med, ligesom et sådant salg typisk indbringer den højeste salgspris, fortæller han til Børsen.

Hvis du er vild med deres små miniburgere, så kan du altså godt nå det endnu, da begge restauranter fortsætter med at holde åbent, indtil et salg vil gå igennem.

Sponsoreret indhold