Kendte25. februar 2021

Slut med Jonas Brothers: Ingen reunion alligevel

Det er en trist nyhed for de mange fans af brødre-bandet Jonas Brothers, der ellers gjorde et stærkt comeback i 2019
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega620279_038.jpg
 Foto: MEGA

Den yngste af de tre brødre, Nick Jonas har besluttet igen at gå all in på sin solokarriere igen.

Derfor lyder meldingen, at det meget vel kunne tyde på, at det er helt slut med Jonas Brothers.

Det skriver The Sun.

De tre brødre, Nick, Joe og Kevin gjorde ellers et vildt comeback i 2019, efter at have holdt pause fra det fælles musik-projekt i knap 10 år.

Her udgav de blandt andet singlen ”Sucker”, der i skrivende stund har mere end 887 millioner streams på Spotify. Sangen endte på albummet ”Happiness Begins”, og i starten af 2020 kom der flere singler fra de populære drenge.

Fans var derfor i god tro og håb om, at der snart ville komme endnu et album fra bandet, og ifølge det britiske medie, så havde de faktisk alle sangene klar – men nu er det skrottet.

- The Jonas Brothers reunion kommer ikke til at ske. De havde et helt album færdigt og klar, og de ville have annonceret det i marts sidste år, men så ramte pandemien, og alting blev udskudt, lyder det fra en insider.

- Siden da har de alle tre arbejdet på deres egne projekter, og de føler lidt, at de nu er kommet videre.

Ifølge insideren handler det dog ikke om, at brødrene er blevet uenige, eller at de ikke længere kan enes i deres treenighed. Noget der ellers var på tale dengang i 2009, da de alle gik hver til sit.

- Set med realistiske øjne, så vil der gå lang tid, før de laver musik som en trio igen, fortæller insideren videre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega487692_001.jpg
 Foto: MEGA

Billedet er taget under bandets tourne, efter udgivelsen af deres album "Happiness Begins". Foto: MEGA

På bandets hjemmeside var det også tidligere muligt at forudbestille det nye album, men den mulighed er nu fjernet, hvilket kun øger mistanken om, at det virkelig er slut.

Måske håb forude

Dog teaser drengene på deres Instagram-profil, at der muligvis alligevel kommer noget ud til fansene.

- Vi har verdens bedste fans, og vi elsker jer så meget! Vi har tonsvis af spændende ting, der kommer (både sammen og hver for sig), og vi kan slet ikke vente med, at I skal høre det, skriver de blandt andet.

Sponsoreret indhold