Kendte20. september 2021

`Sleepy Joe´: Falder præsidenten virkelig i søvn her?

Den tidligere israelske premierminister Benjamin Netanyahu antyder, at den amerikanske præsident Joe Biden faldt i søvn under et møde sin israelske efterfølger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega720590_003.jpg
 Foto: MEGA

Det er utvivlsomt hårdt og udmattende at være amerikansk præsident.

Programmet er tætpakket, og hele verdens øjne hviler ofte på Joe Biden, uanset hvor han færdes.

Og det gælder altså også Israels tidligere premierminister Benjamin Netanyahus øjne. Han postede i går en video på Facebook, hvor han antyder, at Joe Biden faldt i søvn under et møde med den nuværende israelske premierminister, Naftali Bennett.

Det skulle angiveligt være sket under et møde tilbage i august, at Biden ifølge Netanyahu kort faldt hen.

- Jeg hørte, at Biden var meget deltagende ved dette møde. Han tabte hovedet i enighed, sagde Benjamin Netanyahu og bukkede hovedet, som om han efterlignede Biden.

Parti forsvarer kommentar

Brugere på de sociale medier har delt videoklippet, som de siger viser Biden se ned i gulvet og nikke, mens Bennett taler til præsidenten i det ovale kontor.

Netanyahus parti har dog efterfølgende udtalt, at den tidligere israelske præsident ikke var efter Biden. Men at kommentaren derimod var rettet mod Naftali Bennett.

De fortæller, at Netanyahus drillende kommentar handlede om, at Bennett talte for lang tid om ingenting, da han besøgte Biden i det hvide hus.

Netanyahus reference til mødet mellem Biden og Biden kom i en 26-minutters lang video, hvor han kommenterede på en del politiske områder.

Tilbage i juni overtog Naftali Bennett posten som Israels premierminister, og dermed afsluttede han Netanyahus 12-årige-periode på posten.

Nu er Benjamin Netanyahu en del af oppositionen, og Israels længst siddende premierminister har udtalt, at han forventer at lede landet igen i fremtiden.

Sponsoreret indhold