Kendte8. september 2009

Slange i lokummet

En australier kigger nu en ekstra gang i kummen, inden han sætter sig, for han havde det her bæst på besøg i toilettet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/slange-i-lokummet2-jpg.jpg

De fleste frygter nok mest bremsespor i kummen, når de løfter låget på toilettet. Men den frygt er intet i sammenligning med, hvad man åbenbart kan risikere at støde ind i, når man skal slå en lille streg.

Australske Erik Rantzau gik forbi sit badeværelse, da hans øjne pludselig fangede en bevægelse. En enorm slange lå i wc'et.

- Han var så stor, at han fysisk blokerede for rørene. Han blev der i 4 dage, så forsvandt han ud i haven i 1 uges tid eller 2, og så dukkede han op her igen en lørdag aften, fortæller den 49-årige mand, som i mellemtiden benyttede sig af et andet toilet.

Han tilkaldte hjælp for at få fjernet den 3,5 meter lange pyton, men den var ikke sådan lige at få fat på. Chris Peberdy prøvede 4 gange at få fingre i dyret, men hver gang slap den væk gennem rørene.

Han dækkede gulvene i huset med talkum for at finde ud af, om slangen også kom ind og ud den vej. Det var en klog manøvre, for pytonen benyttede sig af en bagindgang, og med den viden lykkedes det ham at fange slangen, der blev sat fri langt væk fra huset.
Chris Peberdy har kun et godt råd.

- Kig i kummen, inden du sætter dig!


Sponsoreret indhold