Kendte8 timer siden

Skulle giftes: "Teen Mom"-stjernen Kailyn Lowry går fra kæresten

Realitystjernen blev forlovet for under et år siden, men nåede altså aldrig op af kirkegulvet
Kailyn Lowry arrives at the MTV Movie Awards at Warner Bros. Studios on Saturday, April 9, 2016, in Burbank, Calif. (Photo by Jordan Strauss/Invision/AP)
Kailyn Lowry er single igen.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Det er ikke engang et år siden, at "Teen Mom"-stjernen Kailyn Lowry kunne afsløre, at hendes kæreste, Elijah Scott, havde været en tur på knæ og friet til hende.

Parret når dog aldrig op af kirkegulvet sammen, for nu er forholdet slut.

Det afslører den 33-årige realitykendis selv.

Det gør hun i podcasten "Give Them Lala", skriver People Magazine.

Kailyn Lowry begyndt at date Elijah Scott i 2022, og de har tre børn sammen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-08/Gs8NLfGWQAA3F95.jpg
Kailyn Lowy med sin nu tidligere forlovede, Elijah Scott.
 Foto: Instagram

Realitystjernen har i alt syv børn med fire forskellige fædre, og i podcasten fortæller hun, at hun har fået drøje hug udefra for at være enlig mor.

- Jeg hører en masse lort for at forlade mine børns fædre, siger hun og fortsætter:

- Men jeg har forladt dem alle, fordi jeg ikke finder mig i noget.

Kailyn Lowry siger videre, at det kan være svært at få praktikken til at fungere, når man har så mange børn med så mange forskellige fædre.

Det tyder dog ikke på, at det bliver lige så besværligt med Elijah Scott.

Ifølge realitystjernen er de nemlig blevet naboer efter bruddet.

Kailyn Lowry fortæller ikke, hvornår de to er gået fra hinanden, ligesom hun heller ikke sætter ord på årsagen til bruddet.

Kailyn Lowry blev kendt i realityprogrammet "16 and Pregnant".

Her kunne man følge hende med sin daværende kæreste Jo Rivera, som hun fik den i dag 15-årige søn Isaac Elliot med.

I spinoff-pogrammet "Teen Mom" fandt Kailyn Lowry sammen med Javi Marroquin, som hun fik endnu en søn med, der i dag er 11 år gammel.

Efterfølgende fik hun to børn med ekskæresten Chris Lopez på henholdsvis fire og seks år.

Og så har hun altså tre børn med Elijah Scott.

Her er der tale om tvillinger, der kom til verden i slutningen af 2023, samt en søn på to år.

Sponsoreret indhold