Kendte17. juli 2023
Skulle besøge bror i fængslet: "Boney M."-stjernen Liz Mitchell i bilulykke
Liz Mitchell blev hastet på hospitalet, efter hun fredag var involveret i en bilulykke

Liz Mitchell kunne sidste år fejre sin 70 års fødselsdag.
Foto: Ritzau ScanpixLiz Mitchell fra den verdenskendte disco-gruppe Boney M. var fredag involveret i en voldsom bilulykke.
Den 71-årige sangerinde var på vej til at besøge sin bror, som sidder fængslet på livstid for bestilling af et lejemord.
Sangerinden blev efterfølgende kørt på hospitalet, men slap heldigvis forholdsvis uskadt fra ulykken.
Hun er nu ved at komme sig derhjemme.
En kilde fortæller til The Sun, at selvom Liz Mitchell kun pådrog sig mindre skader, så er hun rystet efter hændelsen.

Boney M. er især kendt for sangene "Rasputin" og "Daddy Cool".
Foto: Ritzau ScanpixLiz Mitchell er født på Jamaica og flyttede senere med sin familie til England.
Hun blev verdenskendt, da hun som forsanger i gruppen Boney M. storhittede med sange såsom "Rasputin" og "Daddy Cool" op gennem 70'erne.