Kendte22. marts 2022

Skuespilleren Simon Rex blev tilbudt vild check for at påstå sex med Meghan Markle

Britiske medier skulle have tilbudt Simon Rex 70.000 pund for at fortælle, at han havde været i seng med hertuginden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega824228_035.jpg
 Foto: MEGA

Han har hovedrollen i “Red Rocket”, som høstede et hav af priser og nomineringer.

Her spiller han pornostjernen Mike Saber, og det gjorde han så godt, at han ved Independent Spirit Award modtog prisen for bedste mandlige hovedrolle.

Derudover har han medvirket i flere “Scary Movie”-film, og så har han faktisk også lavet pornofilm.

Og der er da en lille kontrast mellem pornofilm og kongelige. Men ikke desto mindre har Simon Rex i 2005 medvirket i et afsnit af tv-showet Cuts sammen med hertuginden af Sussex, Meghan Markle.

Siden de to spillede sammen, er der sket en del. Meghan Markle er blevet gift med Prins Harry, og Simon Rex´ karriere kunne i den grad gå bedre.

https://imgix.seoghoer.dk/mega835250_063.jpg

De britiske medier gjorde et ærligt forsøg. Men selv ikke penge kunne få Simon Rex til det.
Foto: MEGA.

Og netop den svingende karriere forsøgte britiske medier at udnytte.

Der gik rygter om, at han og Meghan Markle havde datet lidt. Men det var aldrig blevet bekræftet. Nu da pengene ikke var så store for Rex, blev han tilbudt mere end 600.000 danske kroner for at fortælle, at han havde haft sex med Meghan Markle.

Det fortæller Simon Rex i et interview med The Guardian.

– Jeg var vildt fattig. Jeg havde virkelig brug for pengene. Men jeg skal være på madkuponer, før jeg gør det, siger han til mediet.

Desværre for de britiske medier, der forsøgte at betale sig til en historie, var der ikke noget at komme efter.

Og det satte den anden hovedperson Meghan Markle i den grad pris på.

Hun sendte ham nemlig et brev som tak.

– Det er rart at vide, der stadig findes gode mennesker, skrev hun ifølge Rex.

Den skulle være god nok. På Twitter skriver Simon Rex, at det er sandt. Og så fortæller han også lige, at brevet nu er indrammet.

Og så har hun en flot håndskrift, selvfølgelig.

Sponsoreret indhold