Kendte10. maj 2020

Skuespiller Ruthie Ann Miles mistede to børn: Nu er hun blevet mor

Den 37-årige skuespiller måtte gennemgå den værste tragedie, da hun for to år siden mistede sine to børn til døden. Nu har hun født en lille pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ruthie_ann_miles_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Der er heldigvis noget at smile over hjemme hos den populære musicalstjerne.

Det er nemlig kun ganske få timer siden, at Ruthie Ann Miles kunne offentliggøre, at hun atter er blevet mor.

Det gør hun i et opslag på Instagram:

- Tre generationer af april-babyer, skriver hun ganske kort til sine mere end 21.000 følgere på Instagram.

På billedet, der viser et sæt små baby-fødder, er der også tilføjet en tekst, der afslører den nyfødte datters navn:

- Velkommen til verden, baby Hope Elizabeth, står der skrevet med sorte og lilla bogstaver.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er kun ganske få måneder siden, at skuespilleren afslørerede sin graviditet – også på Instagram.

Her benyttede hun chancen for at sende sine to afføde døtre en hilsen:

- Vi ved, at Abigail Joy og Sophie ville have elsket at være storesøstre, og de elsker at se deres familie vokse, skrev hun på det sociale medie tilbage i marts.

Det var et forfærdeligt trafikuheld, der var årsagen til Ruthie Ann Miles’ børn, gik bort.

Skuespilleren blev nemlig sammen med sin fireårige datter samt en veninde og hendes barn påkørt af en bilist i New York City.

Føreren af bilen overså de to veninder og deres børn i et fodgængerfelt.

Ruthie Ann Miles' datter døde på stedet, ligesom også venindens 20 måneder gamle søn også afgik ved døden med det samme.

Derudover var Ruthie Ann gravid i syvende måned – og hun mistede desværre også sit ufødte barn.

Sponsoreret indhold