Kendte22. april 2024

Skuespiller mistede sin kone: Nu undskylder familie for dyster besked

Britiske Warwick Davis mistede for nylig sin kone, og har siden trukket sig fra sociale medier. Hans familie har dog været nødt til at præcisere en besked fra enkemanden
World Premiere of "Star Wars: The Last Jedi" – Arrivals – Los Angeles, California, U.S., 09/12/2017 – Warwick Davis (2nd L) with (L-R) Samantha Davis, Lloyd Davis and Annabelle Davis. REUTERS/Danny Moloshok
Warwick Davis mistede for nylig sin kone, Samantha. Parret fik sammen to børn, Annabelle og Harrison.
 Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Warwick Davis, der er kendt for roller i ”Harry Potter” og ”Star Wars”, er fortsat i sorg, efter at han mistede sin kone, Samantha Davis, for knap en måned siden.

Nyheden om dødsfaldet kom frem i sidste uge, og det virker til, at støtten online har været stor for skuespilleren. Måske faktisk lidt for overvældende.

I en post på det sociale medie X søndag aften skrev Warwick Davis, at han trækker stikket for en stund.

– Jeg er færdig her, logger af, skrev han efterfulgt af et knust hjerte.

Det var en farvelbesked, der var lige dyster nok til nogens smag.

Den 54-årige skuespillers børn måtte i hvert fald hurtigt understrege, at der blot var tale om et farvel fra den digitale tilstedeværelse.

– Tak til alle for at passe på vores far. Han tager en pause fra sociale medier. Han undskylder, hvis hans sidste besked har vagt bekymring hos nogen. Vi sætter pris på al jeres kærlighed og støtte, skriver de to børn, Annabelle og Harrison.

Samantha Davis led af akondroplasi, der også kaldes dværgvækst.

Hun var gennem utallige operationer i løbet af sit liv som følge af sygdommen, og i 2018 måtte hun indlægges akut med blodforgiftning på grund af komplikationer i kølvandet af en af disse operationer.

Warwick Davis lider også af dværgvækst.

Han er dog ramt af den mere sjældne spondyloepifysær dysplasi, som er en medfødt sygdom i skelettet. Hans og Samantha Davis' to børn har arvet denne sygdom.

Sponsoreret indhold