Kendte24. oktober 2022 (opd. 25. oktober 2022)

Skuespiller Leslie Jordan er død: Blev 67 år

Den amerikanske skuespiller og komiker er netop gået bort i en trafikulykke i Hollywood, skriver mediet TMZ
Leslie
Leslie Jordan, som blandt andet er kendr fra populære tv-serier som "Will and Grace" blev 67 år gammel.
 Foto: Faye Sadou/MediaPunch/IPx

LÆS OGSÅ: Døde midt i hemmeligt projekt

Den amerikanske skuespiller Leslie Jordan er netop gået bort i en alder af 67 år.

Det skete mandag morgen, da skuespilleren kom kørende i sin BMW på en gade i Hollywood, hvor han kørte frontalt ind i en bygning.

Her ses stedet, hvor Leslie Jordan døde.
Her ses stedet, hvor Leslie Jordan døde.
 Foto: APEX / MEGA

Det skriver flere medier heriblandt TMZ og Page Six, der har fået det bekræftet af skuespillerens manager.

Leslie Jordan er bedst kendt som skuespiller og komiker, og han har blandt andet medvirket i tv-serierne "Will and Grace" samt "American Horror Story".

Skuespilleren fik desuden stor opmærksomhed på sine sociale medier, da han under coronapandemien delte en række sjove videoer af sig selv.

De vakte stor opsigt og medvirkede til, at han fik 80.000 nye følgere på sin Instagram-profil.

Overfor mediet TMZ fortalte han, at hemmeligheden bag videoerne var "at han bare var sig selv – en fjollet, sjov og glad seniorborger".

Leslie Jordans familie har endnu ikke bekræftet eller reageret på dødsfaldet.

Sponsoreret indhold