Kendte8. juni 2020

Skuespiller Justin Hartley viser godterne frem efter skade

Solen er fremme, og det betyder mindre tøj, særligt når det kommer til de store Hollywood-stjerner, der ynder at vise resultaterne frem efter mange timers hård træning. Det gælder også Justin Hartley, der trods en armskade alligevel ser knaldgodt ud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom coronavirussen stadig hersker over store dele af verdenen. Så er fitness og træning bestemt ikke blevet nedprioriteret hos de fleste store stjerner.

For selvom filmoptagelser er blevet sat på pause, så er der ikke noget, der hedder pause, når det kommer til at vedligeholde sixpacks og store armmuskler.

Og dette gælder bestemt også for den nu 43-årige ”This Is Us”-skuespiller Justin Hartley, der for nylig blev spottet udenfor sit hus uden trøje og armen i gips.

Men det er naturligvis også en del nemmere bare at droppe trøjen, når den ene arm er pakket ind i gips, afslører billederne, som HollywoodLife har fanget.

Skuespilleren blev opereret i armen tilbage i slutningen af maj, men det ser bestemt ikke ud som om, det har slået ham ud af kurs.

https://imgix.seoghoer.dk/mega521167_014.jpg
 Foto: MEGA

"Selling Sunset" er et af de nyeste hits på Netflix, hvor Chrishell Stause er en af hovedpersonerne. Her ses hun sammen med nu eksmanden Justin Hartley, som hun var gift med i to år, inden han sagde farvel og tak. Foto: MEGA

Ny kærlighed

Men det kan muligvis også have noget at gøre med, der er en ny kvinde i hans liv, efter at han og (eks)konen, 38-årige Chrishell Stause, der i øjeblikket er kendt for sin rolle i Netflix hitserien ”Selling Sunset”, gik fra hinanden tilbage i november 2019 efter to års ægteskab.

For på vejen mod hospitalet tilbage i maj, da skuespilleren skulle have fikset armen, blev han spottet kysse med sin tidligere skuespillerkollega Sofia Pernas, 30, som han spillede sammen med i serien ”The Young and the Restless”.

Det er første gang, at skuespilleren er blevet spottet med en ny kvinde, siden han og Chrishell endeligt gik fra hinanden.

Derfor kom det måske heller ikke som nogen overraskelse, at 30-årige Pernas troligt kom tilbage efter sin nye kæreste efter få timer på operationsbordet, da han blev kørt ud i en kørestol.

Kilder tæt på parret har også efterfølgende afsløret overfor People, at de to har tilbragt en del timer sammen hjemme hos ham, og at de to er meget glade.

https://imgix.seoghoer.dk/sofia_pernas_og_justin_hartley.jpg
 Foto: MEGA

Sofia Pernas, 30 og Justin Hartley, 43 har fundet gnisten hos hinanden efter begge at have spillet med i "The Young and the Restless". Foto: MEGA

- Hun er meget hjælpsom kæreste. Hun satte ham af om morgenen og hentede ham igen nogle timer senere. Hun hjalp ham ind i bilen og havde noget koldt at drikke til ham. De vendte tilbage til hans hjem, hvor de så tilbragte weekenden sammen, fortalte kilden til People.

Kilden afslørede også, at de to har datet i flere uger.

Sponsoreret indhold