Kendte4. august 2021

Skuespiller Dieter Brummer fundet død i sit hjem: Lockdown blev for meget

Den australske skuespiller blev i sidste weekend fundet død i sit hjem. Nu fortæller nære til skuespilleren, hvad der i sidste ende nok tog livet af ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dieter_brummer_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

"Home and Away"-skuespilleren Dieter Brummer blev kun 45 år gammel, da australske myndigheder lørdag kunne konstatere, at de havde fundet ham liggende død i sit hjem.

Flere medier kunne beskrive, hvordan det var naboerne, der havde kontaktet politiet for at undersøge, hvorvidt der kunne være noget galt i hjemmet.

Der var dog ingen videre forklaring på, om det drejede sig som støj eller stilhed fra hjemmet i Glenhaven nær Sydney.

Nu tager tidligere kollegaer og venner til den afdøde skuespiller dog bladet fra munden og kommer med deres forklaring på, hvad der kunne være årsagen til tragiske tab.

Kunne ikke klare lockdown

Bare dage før sin død var skuespilleren blevet tilbudt arbejde af en gammel ven. Han skulle stå for at vaske alle vinduerne i et lejlighedskompleks i det centrale Sydney.

Noget han fejrede med et, hvad der skulle vise at blive det sidste, billede af sig selv på toppen af en bygning.

- Ser frem til en fremtid, hvor jeg skal arbejde højt over covid, som angiveligt ’hærger’ Sydney, skulle han ifølge The Sun have skrevet til billedet, hvor han ses smilende med solbriller og fuldskæg.

Men blot to dage senere valgte myndighederne at stoppe alt arbejde på bygge-området – inkl. Brummers nye job – grundet corona-situationen.

- Han var enormt spændt og taknemmelig for jobbet, lyder det fra hans gamle ven og chef.

- Lockdown endte med at tage pusten fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega175136_002.jpg
 Foto: MEGA

En livsglad Dieter Brummer fotograferet i 2010. Foto: MEGA

Brummer blev altså en ud af de mange tusinde mennesker uden mulighed for at arbejde, grundet de strenge corona-regler i Australien.

Noget der i sidste ende blev ”det sidste strå” for ham, lyder det fra en ven tæt på skuespilleren.

Ramt af depression

Brummers mor har desuden i kølvandet på sin søns død fortalt, at hun nu er gået i gang med at skrive en bog om sin søn og hans kamp med depression.

- Jeg er lige nu i gang med en bog om hans liv, alle detaljerne om at leve livet som berømthed og afkrogene af hans tanker vil også være en del af det, fortæller hun og fortsætter:

- Hans venner hjælper mig. Og jeg håber også, at bogen vil kunne hjælpe andre, der kæmper med en depressiv tilstand.

Hvordan Dieter Brummer døde er endnu ikke offentliggjort. Men politiet kunne lørdag informere om, at der ikke var tale om et ”mistænkeligt dødsfald”.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på: 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold