Skuespiller Corey Feldman skal skilles
LÆS OGSÅ: Tobias Hamanns kæreste i tårer: Troede han ville fri
Den amerikanske skuespiller og musiker Corey Feldman og hustruen Courtney Anne Mitchell skal skilles.
Sådan lyder det i en officiel udtalelse fra det nu forhenværende par.
De to kendisser meddeler, at det er "med stor sorg", at de har valgt at lade sig separere efter at have tilbragt "mange vidunderlige år sammen".
Det siger parret ifølge People.
- Vi har været igennem så meget sammen og har stadig meget kærlighed og respekt for hinanden, lyder det fra Corey Feldman.
- Der er ingen at bebrejde. Det her et tilfælde af, at livet er blevet virkelig svært. Courtney der håndterer helbredsproblemer og to mennesker, der er vokset fra hinanden og nu befinder sig ved en skillevej.
Parret har den seneste tid været på en fælles musikturné, men den er altså også på nuværende tidspunkt udskudt.
- På grund af Courtneys helbredsproblemer og helingsprocessen føler vi begge, at det ikke er i hendes bedste interesse at fortsætte med Love Retours 23 på nuværende tidspunkt.
- På vegne af mig selv og mit band: Vi elsker hende alle og beder om jeres bønner for at ønske hende hurtig bedring. Vi ved ikke, hvad fremtiden vil bringe, men vi ved, at den kærlighed, vi har til hinanden, ikke forsvinder, tilføjer han.
Corey Feldmans kommende ekskone fortæller desuden, at hun i forbindelse med sit helbred har kæmpet en hel del med kronisk træthedssyndrom, og at det især er blevet slemt på grund af senfølger fra COVID-19.
Corey Feldman og Courtney Anne Mitchell blev kærester i 2012 og blev gift i 2016 - blot en uge efter Feldman havde været nede på knæ.
Corey Feldman slog igennem som barnestjerne i Hollywood med film som "Fredag den 13.", "Gremlins" og "The Goonies" i midten af 1980'erne.
Som barn og teenager havde han et tæt forhold til den nu afdøde megastjerne Michael Jackson.
Han har i mange år fastholdt, at Michael Jackson aldrig udsatte om for seksuelle overgreb.