Kendte11. februar 2023
Skuespiller Cody Longo er død blot 34 år gammel
Skuespilleren var blandt andet kendt fra sin rolle i ”Days of our lives”

Cody Longo, som rigtigt hed Cody Anthony, er død 34 år gammel.
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau ScanpixDen amerikanske skuespiller Cody Longo er død. Han blev kun 34 år.
Et familiemedlem fortæller, at han blev fundet livløs i sin bolig i Austin i den amerikanske stat Texas.
Ifølge sladdermediet kunne Longos kone ikke få komme i kontakt med ham fra sit arbejde, og kontaktede derfor politiet.
Da skuespilleren ikke åbnede døren, sparkede betjentene døren ind og fandt ham død i sin seng.
Cody Longo led af alkoholmisbrug og var i behandling for det så sent som i sommer. Dødsårsagen er endnu ikke bekræftet.
Longo var blandt andet kendt for sin optræden i ”Days of our lives” tilbage i 2011.
Han var også med i filmen ”Bring it on: Fight to The Finish” og gyserfilmen ”Piranha 3DD”.
Skuespilleren efterlader sig tre børn på syv, fem og et år.