Kendte10. maj 2020

Skuespiller Christopher Meloni sælger sit hjemsøgte hus

Den 59-årige skuespiller, som for mange er et kendt ansigt i blandt andre de amerikanske serier ”Law & Order: Special Victims Unit” og ”The Handmaid's Tale”, har sat sit hjemsøgte hus til salg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher_meloni.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er nok de færreste, der ville have lyst til at bo i et hus, der var hjemsøgt at spørgelser.

Og måske er det også derfor, at den garvede skuespiller Christopher Meloni netop har valgt at sælge sin 6,5 millioner dollars-villa.

Det store hus i Hollywood Hills har i hvert fald en uhyggelig historie - tidligere ejere af huset hævder nemlig, at det er hjemsøgt.

Det skriver Too Fab.

Og spøgelseshistorierne er i den grad noget, som ejendomsmægleren Billy Rose, der af flere omgange har solgt huset, kan berette om.

I et interview tilbage fra 2013 fortæller ejendomsmægleren, at husejerne gennem tiden vendte tilbage til ham efter et salg og fortalte, at det store hus var hjemsøgt.

Flere fortalte endda uhyggelige historier om dyner, der pludselig fløj af sovende folk i huset, lukkede døre, der åbnede af sig selv samt duften af en ukendt parfume, der pludselig fyldte rummene.

En kilde har endda fortalt om en historie, hvor et barn i huset så en flok andre børn lege udenfor – en leg, som barnet gerne ville være med i.

Der var naturligvis ingen børn udenfor.

Desuden forlyder det, at tidligere købere endda tilkaldte paranormale efterforskere, inden de købte huset – blot for at sikre sig, at spøgelserne havde det okay med de nye ejere. Det havde de.

Udover muligvis at være hjemsøgt af spøgelser er skuespillerens hus også berømt for andre ting.

Huset har fx været kulisse i komedien ”Ozzie & Harriet” fra 1952 og senest i sidste episode af dramaserien ”Entourage”.

Sponsoreret indhold