Kendte9. maj 2020

Skuespiller Caterina Scorsone er lige blevet mor: Nu skal hun skilles

Det er ikke mange måneder siden, at "Grey's Hvide Verden"-skuespilleren blev mor for tredje gang. Nu skal hun imidlertid skilles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caterina_scorsone_-skilles.jpg
 (Foto: MEGA)

Nytårsaften sidste år delte skuespillerinden Caterina Scorsone den lykkelige nyhed med sine mere end 2,6 millioner følgere på Instagram: Hun var blevet mor til barn nummer tre – datteren Arwen.

Men desværre er alting ikke lutter lagkage for den lille familie på frem.

Caterina Scorsone og hendes mand, Rob Giles, har nemlig besluttet sig for at gå fra hinanden efter 10 år ægteskab.

Det skriver flere medier – blandt andre amerikanske People.

- Caterina og Rob er gået fra hinanden. De forbliver venner og ønsker at opfostre deres børn i ånden af kærlighed, fortæller parrets repræsentanter til mediet.

Offentligheden kender endnu ikke årsagen bag parrets kommende skilsmisse.

Den 38-årige skuespiller deler ellers generelt meget ud af sit privatliv. Specielt hendes toårige datter Pippa er i fokus, når der knipses løs.

Datteren blev nemlig født med Downs Syndrom, og siden fødslen har Caterina været særdeles åben om livet med en datter med netop Downs Syndrom.

Caterina Scorsone og Rob Giles har i alt tre børn sammen: Eliza, 7, Paloma "Pippa" Michaela, 3, og lille Arwan på fire måneder.

Se det søde billede af Arwan, som skuespilleren delte nytårsaften.

Sponsoreret indhold