Kendte19. juni 2023

Skuespiller Angela Thorne er død

Angela Thorne var blandt andet kendt fra Kriminalkommissær Barnaby
Angela Thorne på scenen med medskuespiller Gordon Sinclair i 2013.
Angela Thorne på scenen med medskuespiller Gordon Sinclair i 2013.
 Foto: Joel Ryan/Invision/AP

Den britiske skuespillerinde Angela Thorne er død.

Det skriver Sky News.

Angela Thorne døde i sit hjem 16. juni i en alder af 84 år, siger hendes søn Rubert, ifølge Sky News.

Skuespillerinden er blandt andet kendt for at have spillet med i den kendte krimiserie Kriminalkommissær Barnaby og en større rolle i den britiske sitcom "Han, hun og godset".

I "Han, hun og godset" spillede hun Marjory Frobisher fra 1979 til 1981, der er hovedkarakteren Audrey fforbes-Hamiltons, spillet af Penelope Keith, tætte veninde.

Angela Thorne er mor til skuespiller fra blandt andet Walking Dead Laurence Penry-Jones.

Sammen med sin mand Peter Penry Jones fik hun også sønnen Rubert Penry Jones.

Han skriver, ifølge Sky News, at hele familien vil savne hende meget.

Angela Thorne portrætterede også den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher i filmen "Anyone for Denis?" fra 1982.

/ritzau/

Sponsoreret indhold