Kendte22. oktober 2008

Skudsikkert lommetørklæde

Årets gaveidé til manden, der lever livet farligt
Det skudsikre lommertørklæde beskytter dog ikke mod amors pil
Det skudsikre lommertørklæde beskytter dog ikke mod amors pil
 Foto: all Over

En islandsk designer har opfundet et patronafvisende lommetørklæde rettet mod velklædte herrer med en farlig livsstil.

Det livsreddende tilbehør, der tager sigte på James Bond (link fjernet)-wannabes, er lavet af kevlar, som er fem gange stærkere end stål.
Kevlar er det materiale, man blandt andet laver skudsikre veste og Formel 1-biler af.

Endnu er der kun ti af de stilfulde snotklude på markedet, og man kan vælge mellem gyldent silke eller citrongult bomuld.

Designeren Sluli Recht har tidligere fremstillet en skudsikker cottoncoat og har planer om at udvide sin kevlar-kollektion yderligere i fremtiden.

Recht kan dog ikke konkurrere med den mexicanske skrædder Miguel Caballero.
I hans butik i Mexico City er skjorterne ikke stablet efter størrelser, men efter i hvor høj grad de kan stoppe et projektil.
At Caballeros succes skyldes til dels, at hans forretning ligger i et land, hvor der begås mere end 3000 mord om året.

Island er normalt et mere fredeligt land, men måske kan det økonomiske sammenbrud får de fyrede bankfolk til at punge ud for at sikre sig et eksemplar af Hr. Slulis livsvigtige lommetørklæder.

Sponsoreret indhold