KendteI går

Skruk Rasmus Bruun udelukker ikke barn nummer fire men...: - Tænk, hvis barnet er autist eller handicappet

Sandsynligheden for, at Rasmus Bruun kan kalde sig far til et fjerde barn i fremtiden, er bestemt ikke lille
Rasmus Bruun har sørget for en - mildest talt - overdådig middag på Heartland Festival, som han afholder senere i dag med Bo Lindegaard.
Rasmus Bruun har sørget for en - mildest talt - overdådig middag på Heartland Festival, som han afholder senere i dag.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Rasmus Bruun om ”Forræder”: Jeg fulgte børnenes råd

Sammen med hustruen, Bodil Bruun Homburg, har "Forræder"-deltageren Rasmus Bruun i forvejen sine tre døtre, Lili, Iben og Rose.

Men noget tyder på, at der tilsyneladende er rimelig stor chance for, at parret kommer til at udvide familien i fremtiden.

- Det er ikke udelukket.

- Hvis jeg sagde, om vi ikke skulle have en til, og hvis Bodil spurgte om det samme, så var der nok ikke nogle af os, der kunne sige nej, lyder ordene fra Rasmus Bruun.

Men kun på én betingelse, fortæller han til Heartland Festival.

- Der er ingen graviditeter lige nu, men engang imellem kan det godt krible lidt med at få en nummer fire.

- Men tænk, hvis man får en, der er autist, handicappet eller som kræver noget særlig opmærksomhed, siger han med et glimt i øjet.

- Nu går det så godt med tre børn, men så bliver man slået fuldstændig tilbage til start igen. Det vil være noget af en udfordring at få et svært autistisk barn.

Om Rasmus Bruun kommer til at skrive "far til fire" på cv'et i fremtiden, må tiden derfor vise.

I forvejen gør den 42-årige skuespiller og satiriker en dyd ud af at servicere sine døtre derhjemme og vise dem kærlighed.

- Hvad stopper jer?

- Fornuft. Det er meget rart, at der er lidt ro på.

Champagne, østers og yoga på Heartland

Sponsoreret indhold