Kendte11. marts 2016

Rørende: Skræmt hund genforenes med sine hvalpe

En rørende video viser øjeblikket, hvor en skræmt hunde-mor bliver genforenet med sine hvalpe – og straks begynder at logre i ren og skær begejstring og glæde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skraemt_hund.jpg
 (Foto: Marin Human Society/Facebook)

Dagens sødeste og mest rørende historie tager sin begyndelse i et lille, hvidt lokale i Marin Humane Society-dyreinternatet i Novato i Californien.

Her sidder en lille, skræmt hund i det fjerneste hjørne.

Den er kort forinden blevet indleveret af nogle bekymrede borgere, der frygtede for den lille firbenedes fremtid.

Heldigvis kan dyrlægerne på Marin Humane Society-dyreinternatet hurtigt konstatere, at den lille, hvide hårbold ikke er i livsfare. Den er sund og rask.

Alligevel er der noget ved den lille hund, der gør personalet på dyreinternatet bekymret.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skraemt_hund.jpg
 (Foto: Marin Human Society/Facebook)

Den lille hund sad skræmt i hjørnet og turde ikke nærme sig kvinden. Foto: Marin Humane Society/Facebook

De kan nemlig se, at den lille hund for nylig har fået hvalpe – og at hun hvert fald stadig lader sine hvalpe die.

Men hvor er hendes hvalpe?

En større eftersøgning går i gang i det område, hvor den lille hund blev fundet.

Og efter noget tid vender personalet tilbage til den lille, skræmte hund – med en stor overraskelse.

https://imgix.seoghoer.dk/skraemt_hund_med_hvalpe.jpg
 (Foto: Marin Human Society/Facebook)

Den lille hund var forståeligt nok meget glad for at blive genforenet med sine hvalpe. Foto: Marin Humane Society/Facebook

De har nemlig fundet alle hendes hvalpe – og det rørende øjeblik, hvor den lille familie bliver genforenet, bliver filmet. Og det er svært ikke at blive rørt, når du ser den skønne video.

Videoen lagde Marin Humane Society-dyreinternatet på sin Facebook-side den 8. marts – og den er allerede blevet set over tre millioner gange.

Se det rørende øjeblik her:

Sponsoreret indhold