Kendte3. maj 2020

Skræmmende start på livet: Lukas Forchhammers nyfødte datter indlagt

For under en uge siden kom Lukas Forchhammer og Marie Louise Schwartz' datter, Billie, til verden, men kort tid efter blev datteren ramt af kramper og måtte indlægges
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lukas_graham_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er blevet til en noget hård start på livet for lille Billie, der kom til verden tidligere på ugen.

Lukas Forchhammer og Marie Louise "Rillo" Schwartz' nyfødte datter blev mandag ramt af kramper under et rutinetjek på hospitalet, og det resulterede i en akut indlæggelse.

Marie Louise har søndag delt et billede af sin lille datter, der er puttet godt ind i tæpper og hospitalsslanger. I opslaget, som hun deler på Instagram, fortæller hun om den voldsomme oplevelse.

- Aldrig har jeg oplevet så meget smerte i mit hjerte og sjæl. Fem dage med mange tårer og ingen søvn, skriver hun og fortsætter:

- Inden for blot få minutter var hun omringet af læger og sygeplejersker, der diskuterede blodpropper, meningitis, forskellige infektioner og sjældne sygdomme.

Efter indlæggelsen blev en diagnose stillet, og de nybagte kan forældre kan ånde lettede op. Billie er nemlig blevet diagnosticeret med "benign myoclonus" - en række ikke-epileptiske anfald, der som oftest forsvinder før barnet fylder tre år.

- Universet var på vores side, skriver hun i sit opslag.

Lukas Forchhammer og Marie Louise Schwartz er i forvejen forældre til datteren Viola på tre år.

Sponsoreret indhold