Kendte21. december 2022

Skræmmende forvandling: Barnestjernen Amanda Bynes ser uigenkendelig ud

Det ser ud til, det har været nogle hårde år for skuespillerinden, der trak sig tilbage i 2010
Amanda Bynes ser noget anderledes ud i dag, end da hun i sin tid lagde skuespillet på hylden.
Amanda Bynes ser noget anderledes ud i dag, end da hun i sin tid lagde skuespillet på hylden.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hun red på en storm af berømmelse i slutningen af 1990'erne og starten af 00'erne, men i 2010 var det slut for Amanda Bynes.

Her smed barnestjernen nemlig en bombe ved at fortælle, at hun lagde skuespillet på hylden for at gå på pension som 24-årig.

- Det er ikke så sjovt, som det ser ud at være skuespiller, sagde hun dengang og fortsatte:

- Og hvis man stopper med at elske noget, så skal man stoppe med at lave det. Jeg elsker ikke længere at være skuespiller, så nu er jeg stoppet.

Amanda Bynes brød igennem i Nickelodeon-serierne "All That" og "The Amanda Show", men det er ikke nogen hemmelighed, at livet i Hollywood var en stor mundfuld for stjernen.

Hun havde således voldsomme misbrugsproblemer, og i 2012 og 2013 havde hun et komplet sammenbrud, hvor hun blev anholdt for alt fra spritkørsel til stolekastning ud fra 36. etage.

Billedet til venstre er Amanda Bynes i 2009, mens det til højre er fra sidste uge.
Billedet til venstre er Amanda Bynes i 2009, mens det til højre er fra sidste uge.
 Foto: Ritzau Scanpix/Michael Germana

I 2013 blev hun så underkastet et formynderskab, hvorefter hendes mor fungerede som værge i de følgende ni år.

Først i marts i år fik 36-årige Amanda Bynes sin frihed tilbage, men det ser ud til, at det har været nogle hårde år for stjernen, selvom hun har haft mor til at hjælpe sig.

I hvert fald ligner hun langt fra sig selv på en række nye billeder, som er blevet taget af paparazzifotografer i denne måned.

På billederne kan man se Amanda Bynes på en gåtur i Los Angeles med sin on/off-kæreste, Paul Michael.

Den tidligere skuespillerinde har datet den 31-årige jurastuderende ad flere omgange.

De var sågar forlovede en overgang, men gik så fra hinanden i juli i år for blot en måned senere at finde sammen igen.

Lige nu forlyder det, at de bor sammen i hendes hjem i Los Angeles.

Forleden blev barnestjernen dog spottet i byen Buffalo i New York af TMZ, og her virkede hun en smule forvirret.

I hvert fald blev hun ved med at påstå over for fotografen, at de "ikke er i Buffalo".

Se videoen herunder:

Sponsoreret indhold