Skønne Chili savner sin Valentin: Kan du hjælpe hende?

(Foto: Dyreværnet/Facebook)

Kan du hjælpe gamle Chili med at finde kærligheden og sit nye hjem?

Denotte år gamle golden retriever bor lige nu hos Dyreværnet, men mangler en kærlig familie, der har lyst til at give hende alt den kærlighed, som hun fortjener.

I den forbindelse har dyreværnsorganisationen nu – i anledning af Valentinsdag – delt det skønneste foto af Chili i håbet om, at det kan hjælpe hende med at få en ny og kærlig familie.

- Vi har lovet dejlige Chili (8 år) at finde hende kærligheden. Der må være nogen derude, som kan elske vores søde pige, og give hende de bedste seniorår. DEL og hjælp Chili med at finde sin Valentin, skriver Dyreværnet som kommentar til billedet, som organisationen delte på sin Facebook-side tirsdag morgen.

Billedet er på bare én time blevet delt mere end 600 gange – og når man er så nuttet som Chili, går der forhåbentlig ikke længe, før at den skønne vovse har fundet sit nye hjem.

Dyreværnet fortæller på sin hjemmeside, at Chili blev indleveret som ”hittehund” på internatet i 2015. Dengang havde hun svamp i poterne og ildrøde øregange og havde derfor brug for kærlig pleje, før hun var klar til at finde sin nye familie.

- Desværre er hendes perfekte match nu nødsaget til at skulle flytte, og det er ikke muligt for Kiwi, der nu hedder Chili, at flytte med. Det er jo vanvittigt trist for alle parter, at Chili igen skal skifte hjem, men vi håber, at der ikke går længe før vi har fundet hende en ny familie, skriver Dyreværnet på sin hjemmeside.

Hun ELSKER mennesker og kan næsten ikke komme tæt nok på. Hvis det stod til hende, så sidder hun på - skødet hver gang hun der sit snit til det. Hun er super glad for børn og ville elske at lande i en børnefamilie.

- Hun håber at finde en ny familie, der vil tage hende som hun er med de særheder hun har, så hun kan få verdens bedste otium uden at skulle flytte flere gange i sit liv.

Vi krydser fingre for, at Chili snart finder en kærlig og skøn familie, der vil give hende al den kærlighed, hun fotjener.

Du kan læse mere om Chili - og ikke mindst hjælpe hende - her.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close