Kendte31. marts 2022

Skød Elin i ryggen: Nu er han dømt

Da en nu 62-årig mand sidste år pegede et jagtgevær mod sin hustru, skød han for at dræbe, mener nævningeting
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En nu 62-årig mand fra Horsens er blevet kendt skyldig i manddrab, efter at han i marts 2021 pegede et oversavet jagtgevær mod sin hustru, som han var ved at blive skilt fra, og skød hende på klos hold.

Det er et enigt nævningeting nået frem til i Retten i Horsens torsdag eftermiddag. Det skriver Horsens Folkeblad.

Manden havde tidligere forklaret, at geværet gik af ved et uheld. Men det troede nævningetinget ikke på, fremgår det af skyldkendelsen.

Ægteparret mødtes om morgenen lørdag 27. marts sidste år for at dele deres tidligere fællesbo i forbindelse med deres skilsmisse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/9a2e0201-2343-4759-b9c0-72fd85c45dfd.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Det var et våben som dette, der blev brugt i sagen fra Horsens. Billedet stammer dog ikke derfra. Arkivfoto: Foto: Presse-fotos.dk

Det skete på Chr. M. Østergaards Vej, hvor det tidligere par boede sammen indtil januar sidste år, hvor de flyttede hver til sit. Manden blev boende i huset.

På villavejen skød manden den 62-årige kvinde, Elin Frank Just, i ryggen. Hun døde umiddelbart efter, og få minutter senere blev manden anholdt.

Drabet på hustruen, som den nu 62-årige mand var ved at blive skilt fra, foregik for øjnene af otte familiemedlemmer og venner. De var mødt frem sammen med Elin Frank Just for at hente møbler og personlige effekter fra det tidligere fælles hjem.

Ifølge Horsens Folkeblad har seks af dem samt naboen vidnet i retten.

De har alle fortalt, at den 62-årig mand stod alene i indkørslen, da han tog sigte. Herefter råbte han: "Er det sådan, du vil have det, Elin" og affyrede dernæst skud mod sin hustru.

Der afsiges dom tirsdag i næste uge.

Sponsoreret indhold