Kendte23. april 2021

Skjulte graviditet: Nu afslører Gal Gadot kønnet på barn nummer tre

Skuespillerinden og manden kan meget snart kalde sig en familie på fem i stedet for fire
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 35-årige ”Wonder Woman”-skuespillerinde Gal Gadot formåede i slutningen af februar at gå på scenen til Golden Globes uden at afsløre sin største hemmelighed.

Først dagen efter lod hun offentligheden vide, at hun og manden, Yaron Varsano venter deres tredje barn sammen.

Nu afslører hun desuden, at det er parrets tredje pige, der snart kommer til verden.

- Det er vores tredje pige. Ja, vi fortsætter bare med det, vi kender til, fortæller hun glædeligt i et interview med Kelly Ripa og Ryan Seacrest torsdag.

Skuespillerinden og manden har i forvejen datteren Maya på fire år og datteren Alma på ni, og meget snart kommer endnu en pige til flokken og efterlader Varsano som eneste mand i flokken.

Artiklen fortsætter under opslaget

Uden at afsløre hvornår familieforøgelsen finder sted, fortæller Gadot dog videre, at hun allerede er enormt ramt af hormonernes eftervirkning.

- Jeg kan græde af at se reklamer. Jeg kan græde, når jeg tænker en bestemt tanke. Jeg kan græde, hvis jeg hører en god sang. Jeg er bare et tudefjæs i øjeblikket, hvilket ikke ellers normalt er. Så det er ret chokerende, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gal_gadot.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Men udover de, muligvis, daglige tudeture, så ser skuespillerinden frem til den kommende familieforøgelse.

Gadot og Varsano blev gift tilbage i 2008, og det er altså ikke længe siden, at de to kunne fejre deres 12. bryllupsdag.

Sponsoreret indhold