Annonce
Kendte11 timer siden

Skjulte det i 16 år: YouTube-stjerner Dan Howell og Phil Lester bekræfter forhold

Millioner følger med hos YouTube-duoen Dan Howell og Phil Lester. Nu indrømmer de, at de har været kærester siden 2009
Dan Howell og Phil Lester blev kendte på YouTube, men siden har de blandt andet også stået i spidsen for et BBC-radioprogram, ligesom de har udgivet flere bøger.
Dan Howell og Phil Lester blev kendte på YouTube, men siden har de blandt andet også stået i spidsen for et BBC-radioprogram, ligesom de har udgivet flere bøger.
 Foto: Dan Wooller/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Kendt YouTube-stjerne i vanvittig forvandling

De er blevet spurgt igen og igen, og nu bekræfter YouTube-stjernerne bag kanalen "Dan and Phil", Dan Howell og Phil Lester, at de er kærester.

Det skriver BBC, efter parret har delt det i en video på deres YouTube-kanal.

Her fortalte Dan Howell og Phil Lester, som også tidligere har haft et radioprogram hos BBC og udgivet flere bestseller-bøger, deres 2,94 millioner følgere, at de i 16 år havde forsøgt at skjule forholdet.

- I midten af mine 20'erne var vi nødt til at skjule forholdet, fordi jeg stadig skjulte, hvem jeg var over for mine venner, min familie og mig selv, siger Dan i videoen og fortsætter:

Annonce

- Det var derfor, at alt det graveri fra folk online ramte en nerve hos mig, for Phil var mit frirum. Du var min første kæreste. Du var en solstråle i mit liv dengang.

Dan Howell fortæller videre, at har levet en "ekstremt homofobisk barndom", hvorfor han altså måtte gemme sig dybt i skabet i årevis.

I juni 2019 sprang de begge ud som homoseksuelle - først Dan Howell og senere samme måned fulgte Phil Lester trop. Men det er først nu, at de bekræfter, at de er i et forhold sammen.

Annonce

Dermed sætter de altså en stopper for de mange rygter og spekulationer, der har været blandt duoens millioner af fans, siden de startede med at dele videoer sammen - mange af disse videoer fra deres fælles hjem.

I videoen fortæller de, at det hele gik så hurtigt for dem, da de først mødtes i 2009.

- Det gik så stærkt, at vi aldrig fik sat mærkat på forholdet. Vi endte bare med at bo sammen - og nu er vi her, siger Dan Howell i videoen, som du kan se herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold