Kendte22. september 2022

Skatteminister Jeppe Bruus skal giftes

Den kommende weekend står i kærlighedens tegn for vores skatteminister
Skatteminister Jeppe Bruus (S) går en glædelig weekend i møde. 
Skatteminister Jeppe Bruus (S) går en glædelig weekend i møde. 
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er formentlig de færreste, der ikke ser frem til weekenden.

Men for skatteminister Jeppe Bruus (S) bliver det nok en anelse mere særligt end så mange andre weekender.

De kommende dage står nemlig i kærlighedens tegn for den 44-årige minister, når han siger ja til sin kæreste gennem mange år, Mette Laurberg Jensen.

Det bekræfter en presserådgiver hos Skatteministeriet over for SE og HØR.

- Et kæmpe privilegium

Jeppe Bruus, der er uddannet Cand.scient.pol. ved Københavns Universtet, overtog i februar i år posten som skatteminister efter Morten Bødskov (S).

- At være skatteminister er et kæmpe privilegium, skrev ministeren i et Facebook-opslag tidligere på måneden, da han kunne fejre syv måneder på ministerposten.

Han blev valgt ind ved valget i 2019 i Københavns Omegns Storkreds.

Jeppe Bruus og hans kommende hustru er forældre til tre små børn. To døtre, Dicte og Rose, og en dreng, Viggo.

Har travlt

I Facebook-opslaget peger Jeppe Bruus desuden på en række sager, som, han ønsker, skal fylde kalenderen i den nærmeste fremtid.

Ministeren mener nemlig, at der skal gøres op med den massive markedsføring af pengespil, og at de resterende 250 ud af 1000 nye medarbejdere i skattekontrollen kommer på plads

- Og endelig vil jeg meget gerne have lavet en flerårsaftale om de økonomiske rammer for Skatteforvaltningen for de kommende fire år.

- Det vil i givet fald være første gang, at der kommer en flerårsaftale - og dermed ro - om de penge, der skal bruges på it- og service over for virksomheder og borgere.

Bruus har tidligere haft tillidsposter i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og var stedfortræder i Folketinget af flere omgange fra 2013 til 2016.

Sponsoreret indhold