Annonce
Kendte13. jan. 2026

Skat på nakken af "Rigtige mænd"-kendis: Kræver penge af Lindy Aldahl

Skattemyndighederne mener, at de har penge til gode hos Lindy Aldahl, som de derfor har fået sikkerhed for gennem hans hjem
Lindy Aldahl blev et kendt ansigt, da han var med i "Rigtige mænd" på DR.
Lindy Aldahl blev et kendt ansigt, da han var med i "Rigtige mænd" på DR.
  Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Stor milliongæld: Skat på nakken af dansk rigmand

Lindy Aldahl håber stadig på at få penge med sig, når han sælger sig hjem i Nordjylland.

Men det er ikke kun "Rigtige mænd"-kendissen, der får penge, hvis det lykkes at få solgt huset.

Således kan SE og HØR nu afsløre, at skattemyndighederne mener, at Lindy Aldahl skylder dem penge, som de forsøger at indkræve via hjemmet.

Af tinglysningen fremgår det således, at Skat 8. januar tog udlæg i ejendommen for både 99.959 kroner og 187.013 kroner.

I alt 286.972 kroner.

Et udlæg betyder kort sagt, at staten får sikkerhed for gælden gennem folks værdier – i dette tilfælde Lindy Aldahls hus – som staten også kan vælge at sælge på tvangsauktion, hvis gælden ikke bliver betalt.

Det er ikke muligt at se, om folk løbende nedbringer gælden, efter der er taget udlæg, og Skats udvidede tavshedspligt gør, at de intet må sige om emnet.

Annonce

Sikkert er det dog, at det fulde beløb endnu ikke er betalt.

Derfor er det heller ikke muligt at få svar på, hvor gælden, som kun er taget i DR-kendissens andel af huset, stammer fra.

SE og HØR har været i kontakt med Lindy Aldahl, som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at kommentere sagen.

Håber på gevinst

SE og HØR kunne sidste år fortælle, at Lindy Aldahl og hustruen havde sat drømmehuset til salg for 4.645.000 kroner. Kort efter sænkede de prisen til 4.499.000 kroner.

Annonce

Men det kan stadig vise sig at blive en ganske god forretning.

Sammen med sin hustru betalte han 1.895.000 kroner for at over huset 1. januar 2024, inden de kastede sig over en større renovering af hjemmet, som altså 13 måneder senere igen blev sat til salg.

Det er uklart, hvor meget parret har kastet efter renoveringerne. Det beløb skal naturligvis fratrækkes et eventuelt overskud, de står tilbage med.

Og nu ser det altså også ud til, at en skattegæld også formindsker overskuddet yderligere.

Det vil ikke være første gang, at Lindy Aldahl kan stikke en pæn boliggevinst i lommen. Det samme kunne han gøre i 2023, da han scorede 3.575.000 kroner for et hus, han i 2016 havde betalt 1.881.000 kroner for.

Annonce

Flere konkurser

Salget kom kort efter en række negative historier i Ekstra Bladet om tv-kendissen, som var gået konkurs med flere selskaber, hvor skattemyndighederne savnede en række skattebetalinger og en samlet offentlig gæld på 627.376,70 kroner.

Konkurserne endte med at koste ham to års konkurskarantæne, og han må derfor i skrivende stund kun drive selskaber, hvor han hæfter personligt.

Annonce

Det første hussalg havde dog intet med konkurserne at gøre, fortalte Lindy Aldahl dengang til Ekstra Bladet.

- Overhovedet ikke. Årsagen er, at der er et hus i Støvring, som jeg har været forelsket i i 15-20 år, der er kommet til salg. Jeg er jo murer og håndværker, min kone er kreativ, og vi elsker at renovere, så vi har set den mulighed. Det er egentlig kun derfor, sagde han til avisen.

Men efter renoveringerne blev det hus også sat til salg. Det er uklart, hvad parret så skal.

Annonce

Sponsoreret indhold