Kendte 25. marts 2020

"SKAM"-stjerne skal være far for første gang

I en alder af 22 år skal den norske skuespiller være far for første gang
Foto: NRK

Hele verden fik øjnene op for den charmerende skuespiller Cengiz Al, da han i 2017 spillede Yousef i den norske ungdomsserie "SKAM". 

I dag er skuespilleren 22 år, og han har netop annonceret på sin Instagram, at han og kæresten Maiken Blom venter deres første barn sammen. Det bekræfter parret over for norsk TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Til et foto, hvor Blom holder et scanningsbillede op foran maven, annoncerer parret den glædelige nyhed på den vordende mors 22-års fødelsdag: 

- Tillykke med fødselsdagen til den bedste kommende mor! Vores dansehold er næsten på level 3. Lad os lave en ny playliste. Elsker jer, mine babyer, skriver den danseglade skuespiller, der har været med i den norske udgave af "Vild med dans". 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Til norsk TV 2 fortæller Cengiz Al, at han og kæresten, der har dannet par, siden de var 15-16 år, kan byde deres første barn velkommen til verden til efteråret. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Andreas Fadum

Cengiz Al med Maiken Blom. Foto: Andreas Fadum

- Vi har det fantastisk for tiden. Nu har vi sat os selv i karantæne, så der sker ikke så meget i løbet af dagene, men der sker meget med den lille mave, fortæller han til TV 2

Den unge stjerne er godt klar over, at 22 år er en ung alder at blive far i, men han er mere end klar, slår han fast: 

- Dette er noget, som jeg har ventet på meget længe. Selv om jeg er ung, så er jeg klar. Vi blev rigtig glade, da vi fandt ud af, at Maiken er gravid. 

Sponsoreret indhold