Skal Fie Laursen giftes? Se det kryptiske svar
Men nu smider hun også nyheden om et kommende bryllup.
Eller gør hun?
I en såkaldt spørgerunde på Instagram lyder det angiveligt, som om skandaleinfluenceren har mere end blot en idé om, hvornår kirkeklokkerne vil lyde.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er ingen tvivl om, at Fie Laursen glæder sig helt enormt til at blive mor. Men er hun mon også forlovet? Foto: Privat
En følger spørger, hvornår frøken Laursen tror, at hun skal giftes. Og her kommer således et ganske kryptisk svar:
- 2023-2024 … Og så har jeg vist ikke sagt for meget, lyder den korte melding efterfulgt af et par emojies.
Trofaste følgere kan ellers følge med i amatørpornostjernens liv, mens hun forbereder sig til, at hendes lille søn, der skal have navnet Mateo, efter planen kommer til verden i begyndelsen juni.
Men måske er det ikke kun babyting og tøj til det kommende vidunder, der tager en del af Fie Laursens tid.
Hun har nemlig tidligere insinueret på en story, at hun muligvis har en kæreste.
Der er dog endnu ikke kommet et klart svar fra tv-personligheden. Og den nye ”teaser” med et muligt kommende bryllup sætter da heller ikke ligefrem en stopper for spekulationerne.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Fie Laursen, men hun er endnu ikke vendt tilbage.