Kendte31. december 2022 (opd. 1. januar 2023)

Skal du til fest med Sara Bro i aften? Hun er klar!

Radioværten er på jagt efter en nytårsfest - men hun stiller klare krav til "det rigtige" selskab
Sara Bro har samme forventninger til nytårsfesten, som her til Copenhagen Pride: Der skal være gang i den!
Sara Bro har samme forventninger til nytårsfesten, som her til Copenhagen Pride: Der skal være gang i den!
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Sara Bro flytter til vandet

Hvis alt går efter planen, så vil radioværten Sara Bro i aften bytte rundt på rollerne, når nytåret skal fejres med manér.

For hvor det normalt er hende, der står i spidsen for festlighederne og samler det rigtige selskab, er hun i disse timer på jagt efter en fest, der vil lukke hende og vennerne ind.

– Jeg har været vært mange gange, men nu gik det op for mig, at jeg selv kan være med!

– Det har altid været en drøm, sagde Sara Bro, da hun for kort tid siden var igennem til P3-programmet “Festen og gæsten”.

Her kunne værten, Andrew Mojo, og alle lytterne også høre, at Sara Bro ikke siger ja tak til hvilken som helst invitation:

– Vi søger en queer fest, fordi vi er en queer gruppe.

– Vi er på Nørrebro og mobile, siger hun og tilføjer, at Amager dog godt kan være lidt for langt væk for sådan en bybo som hende.

Et tjek af hendes Instagram-profil afslører allerede nu, hvem hendes potentielle medgæster kunne være. Og de ser i den grad festlige ud.

Sponsoreret indhold