Kendte10. juli 2016

Sjov video: Skæv og høj BBC-reporter får grineflip

Stod for tæt på bål med heroin, opium og hash
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joint.jpg
 Foto:All Over Press)

Det er ikke altid let at holde masken, når man er på TV - det kan de fleste TV-journalister og studieværter tale med om.

Helt galt bliver det selvfølgelig, hvis man er høj og skæv på heroin, opium og hash

Det oplevede BBC's mellemøsten-korrespondent Quentin Sommerville for år tilbage i et TV-klip, der igen cirkulerer på nettet.

Sommerville, der ellers er seriøs på niveau med TV 2's Ulla Therkelsen, skal rapportere hjem i et kort klip om afbrænding af narko i Afghanistan.

På et bål bag Sommerville afbrænder myndighederne næsten ni ton heroin, opium og hash.

Og Sommerville har tilsyneladende stået for længe i røgen fra bålet, for han er både høj og skæv og kan trods gentagne forsøg ikke lire den ordstrøm af, han har forberedt.

Hver gang han prøver, knækker han sammen af grin, og til sidst kan kameramanden heller ikke undertrykke sit grin.

Sommerville sendte i sin tid den lille filmstrimmel til sine følgere på Twitter under den mundrette overskrift 'La' vær med at inhalere'.

BBC oplyser, at klippet aldrig er blevet sendt ud til offentligheden.

Se videoen med den grinende BBC-journalist herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_18.png

Sponsoreret indhold