Kendte13. juni 2023

Sjældent syn: Jake Gyllenhaal spottet med kæresten

Filmstjernen havde for en sjælden gangs skyld slæbt sin bedre halvdel med ud i offentligheden
Jake Gyllenhaalmed kæresten, den franske skuespillerinde Pierre Niney.
Jake Gyllenhaalmed kæresten, den franske skuespillerinde Pierre Niney.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at de efterhånden har været sammen i fem år, men Jake Gyllenhaal er ikke meget for at vise sin kæreste frem for offentligheden.

Forleden slæbte filmstjernen dog for en sjælden gangs skyld sin bedre halvdel med ud.

I hvert fald blev skuespilleren og kæresten, den franske skuespillerinde og model Jeanne Cadieu, spottet sammen i Paris, da de to var til French Open for at se lidt tennis.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie gjorde 42-årige Jake Gyllenhaal ikke meget for at undgå at blive set.

Han havde nemlig iført sig en skrigende pink trøje, hvorimod hans 27-årige kæreste kørte et mere diskret look med en hvid tanktop, jeans og en kasket på hovedet.

Jake Gyllenhaal og Jeanne Cadieu til French Open.
Jake Gyllenhaal og Jeanne Cadieu til French Open.
 Foto: Ritzau Scanpix

Kendisparret sad på Stade Roland Garros, hvor de så kampen mellem norske Casper Ruud og serbiske Novak Djokovic.

Jake Gyllenhaal og Jeanne Cadieu blev spottet sammen for første gang i offentligheden tilbage i 2018, hvor de gik en romantisk gåtur i Paris.

Siden da er parret kun blevet spottet sammen et fåtal af gange, og de er notorisk kendt for at holde deres forhold så privat som muligt.

Det var således også først i september 2021, at de troppede op til et rød løber-arrangement sammen, da de deltog i New York Film Festival.

I 2022 gav Jake Gyllenhaal en yderst sjælden kommentar omkring sit forhold, da han blev interviewet af Esquire.

- På mange måder er vi som en familie. Jeg er i et forhold, der er fyldt med kærlighed og støtte. Jeg føler mig så afslappet, sagde den fåmælte stjerne dengang.

Sponsoreret indhold